No Name Sodavandsplakat!

OPGAVEBESKRIVELSE

I denne opgave skulle vi lave en reklameplakat for en sodavand.

Opgaven skulle løses med et benspænd – hvorfor der skulle trækkes en formgiver til formsproget og en kunstner til at bestemme farveholdningen.

Vi skulle selv finde på et navn til vores sodavand.

Opgaven blev løst individuelt.

Målet med opgaven var at vise, at vi kunne sætte os ind i en formgiver og en kunstners kommunikationsmidler. At kunne omsætte deres kommunikationsmiddel til sit eget udtryk. At kunne tænke kreativt med benspænd. Og at kunne bruge farver og former i en brancherelateret opgave.

PROCESBESKRIVELSE

Jeg startede denne opgave ud med at researche på nettet omkring de to valgte kunstnere.

Netop for at kunne sætte mig ind i deres stil, og herudfra lade mig inspirere til at kunne skabe min egen sodavandsplakat.

Formgiver: Hector Guimard

Hector Guimard er en fransk arkitekt og designer. Han var repræsentant for Art Nouveau og er særligt kendt for sin udformning af nedgangene til metroen i Paris.

For at kunne tune ind i samme stil som Hector, fandt jeg hurtigt ud af, at anvendelsen af ornamenter var et must. Plakaten skulle derfor indeholde svungne elementer, mange detaljer og knap så mange lige linjer.

Jeg fik hurtigt en idé til at anvende de svungne planteranker, som han også anvendte meget i sin udsmykning.

Da Hector Guimard kan sammenholdes med de industrielle materialer som glas, jern og stål faldt valget hurtigt på en sodavandsdåse.

Hector Guimards valg af ornamentik tog ofte også udgangspunkt i menneskekroppen, hvorfor jeg så for mig, at der skulle være en dame på dåsen omgivet af organisk ornamentik.

Selvfølgelig ville jeg også skabe en slags ramme omkring sodavandsdåsen med omridset af den klassiske metronedgang, som Hector er specielt kendt for, således der ikke skulle herske nogen tvivl omkring min formgiver.

Med ønsket om genkendelighed landede fontvalget også på “Paris Metro”, som er den font, der er anvendt på alle metronedgangene.

Farveholdning: Egon Schiele

Egon Schiele er en østrigsk, ekspressionistisk maler, og er derfor særlig kendt for sine mange motiver af nøgne mennesker.

Schiele var særligt kendt for sin tynde streg, som i tegningerne af menneskekroppen gav den en hård, skarp linje.

Særligt i årene 1910 – 1915 brugte han dystre, mørke farver, især brunt, sort og grønt, med enkelte små områder med lysere farver. Men i krigsårene blev farverne lysere, og han fortsatte eksperimenter med forskellige virkninger af farven.

Det er tydeligt at se, at han anvender mange af primærfarverne, naturfarver og nudefarver, eller de mere dusede farver om man vil.

Ofte anvender han en fremtrædende rød eller sort farve på sine malerier, som tydeligt skinner igennem.

Jeg valgte derfor at farvelægge den fremtrædende metrostation i en skarp rød farve kombineret med lidt mere dæmpede nuancer.

Værktøjer:

Plakaten er designet vha Illustrator, hvor jeg har tracet og farvelagt de enkelte billedelementer. Sodavandsdåsen med motivet er designet i Photoshop og efterfølgende klippet ind og farvelagt i Illustrator.

Jeg har ikke udarbejdet skitsetegninger til denne opgave, da min research på nettet (se vedhæftede billeder) gav mig et tydeligt billede af, hvordan plakaten skulle udforme sig.

NAVNGIVNING

Metropolis

….. blev navnet på min sodavand.

Navnet landede sig rimelig hurtigt, og er en kombination af Hector Guimards meget kendte metro-nedgang (Metro), smeltet sammen med navnet på mine elskede danskvand Apollinaris.

UDFORDRING

Jeg er normalt til meget lige linjer, enkelthed og firkantede kasser.

Det var derfor en stor udfordring for mig, pludselig at skulle skabe noget visuelt lækkert, som skulle bestå af ornamenter og mange detaljer.

Dette kombineret med benspændet omkring farveholdningen.

Jeg er selv super tilfreds med det endelige resultat, og det var en kæmpe aha-oplevelse i, at der sagtens kan skabes noget fint, når blot jeg tør at tænke lidt ud af boksen 🙂